OM KØKKENHAVN

Kenn Harboe Christensen

Kenns far var en passioneret tømrer, som videregav sin kærlighed til håndværket til alle sine fire drenge. Som yngste bror i denne store og træ-elskende familie var Kenn allerede som lille dreng dygtig med hammer og sav. I 1999 modtog Kenn sit svendebrev.
Han etablerede i 2008 sin egen tømrervirksomhed, som hurtigt blev en blomstrende forretning. 
For seks år siden forelskede han sig i materialet linoleum og lavede et køkken til sin egen lejlighed. I takt med Kenns køkken blev eksponeret for venner og familie steg produktionen af køkkener til det nære netværk, og da Kenn havde lavet 10 køkkener, der for hver gang blev smukkere og smukkere, besluttede han sig for at dedikere sig udelukkende til denne disciplin udi optimal udnyttelse inden for symmetriens og æstetikkens rammer med høj kvalitet – og linoleum – som udgangspunkt. 

Signe Thorup

Signe er opvokset i et hjem spækket med danske klassikere og har hver morgen gennem sin opvækst spist morgenmad ved Alvar Aaltos klassiske linoleumsbord og fik således både design og linoleum ind med skummetmælken. Trods den store interesse for design og interiør læste hun Kommunikation på RUC og har siden bestridt stillinger som Brand Manager for SAS og Pressechef for hedengangne Cimber Sterling – og har siden genåbning af d’Angleterre i 2013 haft kommunikations- og branding-ansvaret for det ikoniske hotel. Men ilden for æstetik og design brændte inderligt – og sammen med Kenn besluttede de at skabe det eventyr, der fik navnet Køkkenhavn. 
koekkenhavn_portraits_SigneThorup_KennHarboe

VI VIL GLÆDE OS TIL AT HØRE FRA DIG